Udforsk dine muligheder
Lærling, elev eller sabbatår?
Bliv udlært hos Seasight Group
Seasight Group ønsker at bidrage til et samfund, der ikke mangler faglært arbejdskraft – det er vores mål, at 10% af medarbejderstyrken er elever/lærlinge eller under en anden form for uddannelse. Det betyder, at vi altid har >20 medarbejdere under uddannelse. Koncernens selskaber tilbyder uddannelse inden for følgende områder:
- Klejnsmed
- Bådebygger
- Skibsmontør
- Automatiktekniker
- Montageoperatør
- Teknisk designer
- Kontoruddannelse med økonomi som speciale
Læs mere om uddannelserne på www.ug.dk
Søger du ufaglært job i dit sabbatår?
Udover de nævnte lærepladser har vi trainees, som uddanner sig sideløbende med, at de arbejder hos os. Det kan f.eks. være inden for projektledelse, salg og markedsføring.
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse, du skal vælge, er der mulighed for at blive ansat som ufaglært i et sabbatår og hvem ved, måske ender du med en læreplads. Som elev/lærling i en af koncernens selskaber tilbydes du en grundig oplæring, ansvar for egne opgaver, når du er klar til det, og socialt samvær med de andre lærlinge på tværs af faggrupper.
Send os din ansøgning eller kontakt HR Partner Birgit Væver på tlf. 4188 4974 for at høre mere.
Praktik- og projektsamarbejde
Vores forskellige produkter og forretningskoncepter gør os til en relevant samarbejdspartner for mange uddannelser – også for studerende på de videregående uddannelser. Hos Seasight Group er vi altid åbne for at høre mere om idéer til samarbejde fra ambitiøse studerende, der ønsker at omsætte teori til praksis og arbejde med virkelige problemstillinger. Læs mere om dine muligheder for praktik- og projektsamarbejde her.
Produktion, montage og lager
Find din nye arbejdsplads i Hvide Sande eller Ringkøbing
Seasight Group har produktion og lager på flere lokationer i Hvide Sande og Ringkøbing og vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere. Om du er faglært eller blot har stor erfaring inden for dit område, er ikke afgørende.
Hvide Sande Shipyard i Hvide Sande beskæftiger smede, skibsmontører og bådebyggere. Vi udfører nybyg og reparationer på alle slags fartøjer. Der er også mulighed for at arbejde på beddingen.
Hos Seasight Solutions i Hvide Sande beskæftiger vi smede og montører. I stålproduktionen bruger vi svejserobotter, så vi har også brug for medarbejdere med flair for IT og interesse for programmering.
Seasight Solutions’ maskinhus med CNC-maskiner, kantbukker og laserskærer er ligeledes placeret i Hvide Sande, hvor vi bl.a. beskæftiger industriteknikere og andre med stor erfaring fra branchen.
Seasight Solutions’ afdeling i Ringkøbing står for al montage. Lokationen består af store montagehaller, hvor dygtige montører samler og monterer alt fra Davit-kraner og løfteåg til vindmøllevinger til vores innovative Autonomous Positioning Systems (APS) og andre værktøjer til vindindustrien.
Hold øje med de opslåede stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.
Servicetekniker
Har du en teknisk eller mekanisk baggrund? Find din næste stilling som servicetekniker hos Seasight Group
Seasight Davits har opgaver med service og commissioning af Davits kraner på offshore vindmølle-sites i hele verden. Til disse opgaver har vi brug for medarbejdere med en teknisk og mekanisk baggrund, som har lyst til at arbejde i rul af f.eks. 14 dage ude og 14 dage hjemme.
Seasight Solutions har ligeledes en serviceafdeling, som sender medarbejdere ud på sites til service og commissioning af virksomhedens produkter eller træning i at bruge produkterne rigtigt.
Hold øje med de opslåede stillinger eller send os en uopfordret ansøgning her.
Projektledelse, salg og udvikling
Bliv vores næste ingeniør, maskinmester eller tekniske designer i Varde
Seasight Solutions har et ingeniør- og automationshus i Varde, hvor vi bl.a. beskæftiger ingeniører, maskinmestre og tekniske designere. De dygtige folk er med til at udvikle og teste nye produkter i tæt samarbejde med kunder, salg og produktion.
Vores mange projekttyper kræver projektledere med forskellig faglig baggrund, og med vores flade organisation får du stor indflydelse, samtidig med at der er korte beslutningsveje.
På værftet omhandler projekterne både store nybygninger over en lang tidshorisont og korte ”Pit stops” med korte deadlines.
I vores EPCI-afdeling (Engineering, Procurement, Construction & Installation) står vi for alt fra design til installation, hvor PCI-afdelingen (Procurement, Construction & Installation) får designet fra kunden og skal stå for at producere og installere produktet.
Til vores davit-kraner er projektlederne i tæt dialog med kunden om særlige ønsker og høje kvalitetskrav.
Styr vores mange spændende projekter i mål
Hos Hvide Sande Shipyard har nogle projektledere også salg på repertoiret, mens man hos Seasight Solutions og Seasight Davits har salgsafdelinger, hvor dygtige medarbejdere arbejder med egne kundeporteføljer, messer og andet markedsføring.
I disse afdelinger har vi også trainees, som uddanner sig sideløbende med, at de arbejder hos os. Det kan f.eks. være indenfor projektledelse, salg og markedsføring.
Hold øje med de opslåede stillinger eller send os en uopfordret ansøgning her.
Administration, HSE og Q
Kan du lide at servicere andre?
Som specialist i én af vores stabsfunktioner er der brug for din viden i hele koncernen. Seasight Groups stabsfunktioner supporterer alle koncernens selskaber med services og know-how indenfor:
- Finans
- IT
- HR
- HSE&Q
- Marketing
Ledelse
Ledertræning, sparring og samarbejde på tværs
Alle virksomheder, som også ønsker at være med om 10 år, kræver en dygtig ledelse og hos Seasight Groups selskaber har vi god erfaring med at give dygtige interne medarbejdere chancen for udfordringer med ledelsesopgaver samtidig med, at vi arbejder hårdt på at tiltrække de helt rigtige kandidater ude fra til at lede koncernens vækstvirksomheder ind i fremtiden.
I Seasight Group tilbyder vi intern ledertræning, sparring og samarbejder på tværs af organisationerne til både nye og erfarne ledere. Hold øje med de opslåede stillinger eller send os en uopfordret ansøgning her.
Fandt du ikke det, du søgte?
Søg uopfordret
Hos Seasight Group har vi brug for medarbejdere til mange forskellige opgaver. Send os gerne dit CV selvom du ikke lige passer ind i én af ”vores kasser” – vi er faktisk slet ikke så firkantede, så hvis du har det rette mindset og de rette kompetencer, har vi måske også en plads til dig.
Er der langt fra din nuværende bopæl?
Hvide Sande er placeret midt i den skønneste natur med mulighed for både afslapning på stranden, surf- og sejlemuligheder samt skole, fitness, idræts- og svømmehal. Herudover har byen et aktivt bymiljø med masser af indkøbsmuligheder og flere gode spisesteder.
Sammen med vore gode samarbejdspartnere, kan vi hjælpe dig med at skaffe midlertidig bolig i nærområdet.